Tel:+49-4631-6141-0
1872

I år 1872, under den tyske bade-arkitekturs guldalder, blev Strandhotel Glücksburg bygget – og kort efter kom der mange prominente gæster.

Begyndelsen: Doktor Christian Schmid, som blev læge i Glücksburg i 1871, tog initiativet til grundlæggelsen af „Aktieselskabet Østersøbadet Glücksburg“. Gennem flere avisartikler skrevet af Flensborg lægen Doktor Mesinga, blev Doktor Schmid gjort opmærksom på stedet, som i avisartiklerne blev rost til skyerne for dets strand, vidunderlige skønhed og omgivelser i den idylliske Sandwig Bugt. Selskabet fik hurtigt yderligere 80 aktionærer der vedtog at bygge et hotel ved stranden i Sandwig som fik navnet ”Kurhuset”. I november 1872 kom der en voldsom stormflod i Sandwig bugt der efterlod store mængder fint sand således at en naturlig strand var født. Den 6. maj 1872 lagde hertug Carl grundstenen og 55 dage senere fulgte indvielsen.

Kurhuset havde 6 gæsteværelser der fortrinsvis var reserveret til ældre gæster. Der blev afholdt mange store fester som i begyndelsen foregik i et telt. I slutningen af 1872 stod det imidlertid klart at succesen var så stor at en udvidelse af huset måtte finde sted. Den 12. juli 1873 blev det udbyggede byggeri indviet under navnet ”Strandhotellet“. Bygningen havde nu 2 etager, 27 værelser med balkon, en sal, et badehus og 28 badekar. Den næste ombygning fulgte to år senere i år 1875. Hotellet havde nu 70 værelser, nogle saloner og en stor sal.

Om sommeren var der omkring 350 overnattende gæster (i dag er der omkring 23.500 overnatninger om året). Sæsonen omfattede kun sommermånederne, men mange af gæsterne blev der i flere uger. De ankom med dampskibe og allerede den gang var der en bro lige uden for hotellet. Et af de første skibe der ankom var ”Havørnen”.
Tilstrømningen til hotellet blev stadig mere tiltagende og frem mod slutningen af 1800-tallet var Strandhotel Glücksburg et centralt mål for gæster der ankom pr skib, jernbane og senere pr. bil fra hele verden. Afgørende for udviklingen var de forbedrede transportmuligheder.