Tel:+49-4631-6141-0

Historie

Historie

At leve som i kejserens tid på

STRANDHOTEL GLÜCKSBURG

“Det hvide slot ved havet” i Lyksborg ved Flensborg Fjord kan se tilbage på en begivenhedsrig historie som strækker sig over det sidste halvanden århundrede. Husets historie er med til at give det en unik atmosfære og særpræg, som gæsterne igen kan nyde efter en omfattende renovering som har bragt det tilbage til sin tidligere herlighed, som det var tilbage på kejserens tid.

Timeline Dansk

1872
1872

1872

1872

I år 1872, under den tyske bade-arkitekturs guldalder, blev Strandhotel Glücksburg bygget – og kort efter kom der mange prominente gæster.

Begyndelsen: Doktor Christian Schmid, som blev læge i Glücksburg i 1871, tog initiativet til grundlæggelsen af „Aktieselskabet Østersøbadet Glücksburg“. Gennem flere avisartikler skrevet af Flensborg lægen Doktor Mesinga, blev Doktor Schmid gjort opmærksom på stedet, som i avisartiklerne blev rost til skyerne for dets strand, vidunderlige skønhed og omgivelser i den idylliske Sandwig Bugt. Selskabet fik hurtigt yderligere 80 aktionærer der vedtog at bygge et hotel ved stranden i Sandwig som fik navnet ”Kurhuset”. I november 1872 kom der en voldsom stormflod i Sandwig bugt der efterlod store mængder fint sand således at en naturlig strand var født. Den 6. maj 1872 lagde hertug Carl grundstenen og 55 dage senere fulgte indvielsen.

Kurhuset havde 6 gæsteværelser der fortrinsvis var reserveret til ældre gæster. Der blev afholdt mange store fester som i begyndelsen foregik i et telt. I slutningen af 1872 stod det imidlertid klart at succesen var så stor at en udvidelse af huset måtte finde sted. Den 12. juli 1873 blev det udbyggede byggeri indviet under navnet ”Strandhotellet“. Bygningen havde nu 2 etager, 27 værelser med balkon, en sal, et badehus og 28 badekar. Den næste ombygning fulgte to år senere i år 1875. Hotellet havde nu 70 værelser, nogle saloner og en stor sal.

Om sommeren var der omkring 350 overnattende gæster (i dag er der omkring 23.500 overnatninger om året). Sæsonen omfattede kun sommermånederne, men mange af gæsterne blev der i flere uger. De ankom med dampskibe og allerede den gang var der en bro lige uden for hotellet. Et af de første skibe der ankom var ”Havørnen”.
Tilstrømningen til hotellet blev stadig mere tiltagende og frem mod slutningen af 1800-tallet var Strandhotel Glücksburg et centralt mål for gæster der ankom pr skib, jernbane og senere pr. bil fra hele verden. Afgørende for udviklingen var de forbedrede transportmuligheder.

1885
1885

1885

1885

I 1885 / 86 blev der bygget en togbane fra Flensborg til Kappeln. På vandet blev der i 1866 oprettet en bådrute af Friedrich Mommsen Bruhn der navngav sit første skib ”Lille Havmåge”.

Der sejlede også regelmæssigt dampere på fjorden.
Strandhotellet var højt elsket af borgerne i Flensborg og af rejsende fra hele verden. Elite-sejlere var ofte gæster på hotellet og f.eks. elskede Alfred Krupp at sejle på fjorden. Glemt er heller ikke kejser Wilhelm den II´s besøg med sin hustru Auguste Viktoria, der i 1890 ankom i sin nybyggede yacht „Hohenzollern“ der var et pragtværk med markante master. Til deres ære blev den legendariske „Kejser-Menu“ med 12 retter serveret, sammen med 10 forskellige vine. Menuen serveres i øvrigt den dag i dag. Kejserparret kom i de følgende år ofte til Glücksburg og borgerne nød den kejserlige tilstedeværelse

1912
1912

1912

1912

Ødelæggelse, genopbygning, og ombygning til rekreationshjem.
Efter det kejserlige højdepunkt fulgte katastrofen. I 1912 ødelagde en brand en stor del af bygningen. Et år senere, den 1. august 1913, blev grundstenen lagt til det forreste nybyggeri. Det indeholdt 45 gæsteværelser, delvist med bad og toilet i de øverste etager, samt bolig til forpagteren og personalet og en stor sal. Huset blev efter en byggetid på 10 måneder genåbnet den 26. maj 1914 og fik nu navnet ”Kurhotellet”. Fem år senere indfandt der sig igen prominente gæster som den berømte tyske forfatter Thomas Mann og hans forelægger Samuel Fischer, der her oplevede nogle uger med ren luft væk fra metropolerne München og Berlin.

1929
1929

1929

1929

Efter at have overvundet følgerne af 1. verdenskrig, tabet af Sønderjylland til Danmark, en voldsom inflation og en verdenskrise i 1929, steg gæstelisten igen i 30´erne, men desværre kun for en kort tid. Med udbruddet af 2. verdenskrig mistede husets ledelse sin selvbestemmelsesret. Det store kurhus, der var ejet af Kristen Skriver, blev, ligesom børnehjemmet St. Ansgar, indrettet til felthospital. Kurhuset lagde i de sidste krigsår hus til op imod 220 flygtninge og fordrevne, der ellers ikke havde noget sted at være. I den tid levede der 2.700 flygtninge i byen.

1948
1948

1948

1948

I 1948 lykkedes det borgmester von Hassel, at skaffe andre boliger til de anviste flygtninge således at hotellets værelser igen kunne anvendes til kurophold. Samtidigt var huset indtil slutningen af september 1950 et rekreationshjem for børn i Schleswig-Holstein. Her blev børn med tuberkulose, der dengang var en udbredt børnesygdom, behandlet.

1951
1951

1951

1951

I 1951 blev det nedslidte hotel forladt og byen måtte renovere det ud fra de sparsomme økonomiske muligheder som man havde. Vekslende forpagtere, hotellets nedslidte tilstand og den menneskeskabte økonomiske ruin efter krigen, medførte at folk ikke længere havde råd til at holde ferie, og en genstart af hotellet var derfor meget svær. Det lykkedes imidlertid den daværende borgmester Kai Uwe von Hassel at sælge hotellet i oktober 1952 til Alt-Hamburg kirkekredsen for 88.000 Mark.

Kirkekredsen anvendte bygningen som hjem for astmaramte børn. Der blev indrettet flere værelser i huset, så der var plads til 90 senge og 31 senge i loftsetagen til et ungdomsherberg. Huset fik navnet „Mathias Claudius Hjemmet“.

Fra 1956 indtil 1996 tjente det tidligere Strandhotel som rekreationshjem for mødre og børn under den evangeliske kirke.

Huset blev i 1997 købt af et ejendomsselskab for 4 millioner D-Mark.

2000
2000

2000

2000

I dag: Et moderne hotel med en historisk baggrund.
I år 2000 fandt huset tilbage til sin oprindelige anvendelse. Efter en grunddig renovering og udvidelse blev det igen åbnet som ”Strandhotellet”.

2005
2005

2005

2005

I 2005 blev ”Det Hvide Slot ved Havet” erhvervet af en dansk advokat, der samtidig købte 7 lejligheder i naboejendommen. Med et skandinavisk strandhotel som forbillede gennemførtes der året efter en meget omfattende og gennemgribende renovering, hvor tagetagen blev indrettet til værelser, og der blev bygget et wellness område samt en stor udvendig terrasse i forbindelse med festsalen. Endvidere blev hele underetagen ombygget til restaurant.

Resultatet af ombygningen er et spagat mellem moderne indretning og historisk stolthed, hvor gæsten føler sig sat tilbage til kejsertiden da hotellet var Østersøens perle.

2008
2008

2008

2008

I 2008 erhvervede Strandhotellet strandbistroen Sandwig og bådebroen, hvor det i dag er muligt at nyde lækre retter og drikkevarer direkte på Glücksburg Strand eller sejle færgerundfarten mellem Glücksburg (Sandwig) og Flensborg havn.

2015
2015

2015

2015

I 2015 åbnede ledelsen af Strandhotellet partnerhotellet „Hotel Alte Post“ i Flensborg. Det skandinavisk inspirerede hotel har i dag 77 designerværelser og ligger centralt ved Flensborgs gågade.

2017
2017

2017

2017

I 2017 ødelagde en stormflod bådebroen i Glücksburg. Der måtte derfor bygges en ny bro, og denne gang blev den udført i stål og beton, så den kan holde de næste hundrede år, uanset om der kommer stormflod igen.

2020
2020

2020

2020

I 2020 blev Sandwig Strandbistro ombygget. Restaurantområdet blev mere end fordoblet med en udvidelse fra 66 m2 til 142 m2. Desuden blev der bygget en ny 200 m2 terrasse og balkon med udsigt direkte over Flensborg Fjord.

Strandhotel Glücksburg og Hotel Alte Post i Flensburg er i dag under ledelse af hoteldirektør Dieter Haas og Adm. Direktør Simon Classen.